I sidste blogindlæg, som er ved at være noget tid siden, skrev jeg at jeg skulle en tur til Kipili og besøge de BDM volontører der bor der.
Denne tur endte med at blive en mere spændende tur end jeg lige havde regnet med den vil blive.
Jeg forlod Iringa tirsdag d. 21.
Det er sådan, at hvis du skal til Kipili fra Iringa skal du først tage en 6 timers bustur til Mbeya, for derefter at overnatte før du fortsætter til Sumbawanga, som er godt 6 times bustur igen.
Disse tog busture gik rigtig godt, godtnok lidt forsinket, men det er forventet herude.
Jeg kom helt til at savne DSB i Danmark da selv DSB er bedre til at holde tidsplanen. Man skulle ikke tro det var muligt, men det er det altså.
Til gengæld så kostede turen på 870 km kun 43000 shillings det er små 150 danske kroner. Så alt i alt bedre end DSB hvis i sørger mig.
En af de helt fantastisk ting ved livet i et missionsland er, at hvis man kender nogle der kender nogle i den by man tager til, så har man allerede nogle venner i den by.
Et BDM missionærpar Daniel og Sandra var en uge før jeg kom til Sumbawanga lige flyttet til fra Congo. Sandra havde gået på sprogskole med Iben og Benny, som bor 100 meter fra min lejlighed i Iringa. Og som er min reserve familie hernede.
Så Sandra sørgede så fint for at jeg kunne komme med videre samme dag med en lastbil det gik til Kipili. Jeg ankom til Sumbawanga kl. 12.30 og lastbilen skulle forlade Kipili kl. 13. Men da chaufføren fandt ud af det var en Mzungu (ordret betyder Europæer, men blivet brugt om alle hvide hernede.) så skulle han lige have fixet sit ekstra hjul, og det endte med at klokken blev 14.30 før han var færdig, hvilket vil sige den vil blive mindst 22 inden jeg vil ramme Kipili. Så jeg valgte at vente til dagen efter også tage bussen istedetfor. På den måde lærte jeg også Daniel og Sandra at kende, da de var så gæstfrie at lade mig overnatte. Det var så dog en overraskelse, da jeg fandt ud af det hus jeg skulle overnatte i, var det selv samme hus, som min Farbror og Tante (Peder og Maria Schmidt) bode i da de var missionære i Sumbawanga for en del år siden. Verden er pludselig ikke så stor alligevel :-)
Dagen efter ankom jeg endelig til varmen og Kipili, noget af et chok. Kipili ligger nemlig i samme højde som Tankanikasøen, og lave højder betyder varme. Volontørerne i Kipili havde planlagt en overlevelsesestur til Krokodilleøen, hvor vi skulle tilbringe de næste to døgn. Så afsted det gik i en båd, over på en øde ø, hvor BDM volontørerne Signe L, Maria, Signe K og Simon (Mads den sidste volontører kom lørdag, da han lige skulle fra Sumbawanga først) som ellers skulle lave mad over bål, og sove i telt en loven plan.
Vi skulle bare lige lave et bål først, uden lighter eller tændstikker, men det var godt at Simon var ekspert på det område.
Så vi fik lavet mad der fredag aften og fik teltene op inden solen gik ned. Derefter så snakkede vi og spillede nogle omgange Uno inden sengetid.
Lørdag stod på afslapning, badning og en go gang afslapning mere. Da klokken blev omkring 15 var det tid til, at begynde på aftensmaden, som stod på spagetti og tomatsovs sammen med de to medbragte kyllinger.
Så Simon lærte Signe K at kløve brænde, mens jeg viste den kommende mæsterkirue Signe L hvordan man gjorder en kylling klar, til at tilberede over bålet. Maria var så "grill" mesteren. En ren succesoplevelse.
Kyllingerne sprængte alle former for karaktergivning vi havde forestillet os. Den var eminent. Eva og Jonas og deres børn kom derud om aftenen, for at overnatte, sammen med Mads. En hyggelig aften rund om bålet. Hvor man lige kunne skimte folks ansigter, og høre den konstante beroligende lyd af bølgerne der skyller op på stranden.
Søndag morgen gik turen så ellers tilbage til Kipili, hvor vi tog i kirke, dejlig oplevelse, at prøve at være i Kirke med kun omkring 30 andre mennesker. En sjælden oplevelse i Tanzania. Og endda en stor procentdel Wazungu. (flertal af Mzungu)
Mandag morgen gik turen så ellers tilbage til Iringa, som jeg ramte tirsdag middag. En dejlig lille ferie på en uge.
I må meget gerne bede for den bogtur jeg er på nu til Njombe, Songea og Tunduru indtil d. 16 At resten af turen må gå godt. Og bed for DLMs arbejde i Tanzania generelt, missionsarbejde er virkningsløst uden forbøn.
Tilsidst en lille notits, til jer alle sammen, og ikke mindst til mig selv.
"Glem ikke at tale med din Himmelske fader. Han glemte ikke at vække dig op igen i dag."
No comments:
Post a Comment