Modtag Guds rige som et lille barn

Sandelig siger jeg jer Den der ikke modtager Guds rige som et lille barn kommer slet ikke ind i det. Luk 18.17

I April måned var jeg på en bogtur der bl.a. gik til Kyela, hvor jeg var så heldig at møde Viki.
Da vi havde været til Gudtjeneste i den Lutherske kirke og solgte bøger ligesom vi plejer. Blev vi spurgt om vi ikke lige vil komme forbi en ældre herres hus, da han havde en butik og gerne vil købe nogle bøger. Så det måtte vi jo nok hellere så. Så efter lidt snak frem og tilbage, og fremvisning af en masse af de nye bøger vi havde med os, skulle vi til at finde den samlede pris. Det kan være svært i sig selv, da mange små beløb godt kan fare vild på lommeregneren. Men vi gør nu altid vores ypperste.
Da vi var ved at finde de sidste bøger kom den ældre herres datter med et barnebarn, som Bibi na Babu (Bedstemor og Bedstefar) skulle passe resten af dagen. Vi havde ikke travlt da det var søndag, så jeg tog mig tid til at have det lidt sjovt med hende. Nu er jeg så heldig at jeg har fem små søskende derhjemme, så at have det sjovt med dem, eller andre børn er en central del af mit indre. Så jeg nød at have det sjovt med hende.
Mange børn vil være lidt bange, men ikke Viki hun nød mit samvær. Efter at have solgt en masse forskellige bøger, hvilket gør mig rigtig glad, når det sker. Vi skulle til at køre, da Viki satte sig i bilen, og da Hayeli, min kollega spurte” Tunaenda Wote” (Tager vi alle afsted sammen?) Og hun svare med at stort smil: ”Ndio” Så min gode veninde Viki var klar til at tage med Hayeli og jeg, men den gik jo ikke helt.

Viki og jeg fra første gang vi mødes

Dagen efter kom vi til deres butik og jeg fik mig en lille snak med Viki og tog et billede. Eller retter hun snakkede og jeg lyttede, det var en meget sjov historie, men børnetale på dit tredje sprog kan være svært at forstå.

Pt. Befinder jeg mig på min sidste bogtur hernede i Tanzania. Turen er på 21 dage. Vi har været en tur i Kyela, og nu går turen stille og roligt mode Mpanda, som ligger sådan ca. lige ud fra midten af Tankanikasøen i det vestlige Tanzania.
Turen til Kyela denne gang blev et glædeligt gensyn med Viki. Hun havde åbenbart stor tillid til mig, for søndag da jeg var i kirke kom hun og gav mig et kram, hvor jeg så kunne give hende et eksemplar af billedet fra sidste tur som også gik til Kyela.

Fra denne tur, gensyn med Viki.

Vikis store tillid til mig, en helt fremmede som hun ikke aner noget om, fik mig til at tænke på Luk 18. 15 - 17. Jesus og de små børn. Jesus siger: ”Lad de små børn komme til mig, det må i ikke hindre dem i for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den der ikke modtager Guds rige som et lille barn kommer slet ikke ind i det.”  
Når børn først har fået tillid til en person, så er det ikke en begrænset tillid, nej så er det en oprigtig 100% tillid. Sådan skal vi også tage mod Guds rige, vi skal ikke bare stole på det med det ene ben, også have det andet ben i den anden lejer. Nej det er 100% tillid til at Jesu offer på korset er nok. DET ER DET ENESTE DER FRELSER. Når vi husker det og udlever det, stoler på det, og ikke på verden eller vores egen dømmekraft så kan Gud arbejde med os, bruge os til det han vil og ikke det vi vil med vores egen forstand.
Bed for en oprigtig tillid til Jesus, hvis du ikke allerede har det. Lad os bede om Guds vilje i vores liv, planer, helbred, venskaber, tro, familie, omgivelser. I hver eneste del af vores tilværelse.
Men denne bøn skal kun bedes når du er klar til det, for Guds plan er tit ikke vores plan. Bøn er ikke bare noget man skal smide rundt med fordi en eller anden siger bed og det eller det. Nej, for tænk hvis det gik i opfyldelse.

Viki i fyld gang med at fortælle en sjov historie, med fakter og det hele.

Bedeemner:
Guds arbejde gennem Soma Biblia.
Mine sidste uger hernede i Tanzania, at Gud må passe på mig.
Bogturen, som jeg er på nu, lad ham køre bilen til de steder vi skal til.
Guds vilje i Soma Biblias arbejde.