Safari yangu mpaka Kipili - Min tur til Kipili

I sidste blogindlæg, som er ved at være noget tid siden, skrev jeg at jeg skulle en tur til Kipili og besøge de BDM volontører der bor der.
Denne tur endte med at blive en mere spændende tur end jeg lige havde regnet med den vil blive.
Jeg forlod Iringa tirsdag d. 21.
Det er sådan, at hvis du skal til Kipili fra Iringa skal du først tage en 6 timers bustur til Mbeya, for derefter at overnatte før du fortsætter til Sumbawanga, som er godt 6 times bustur igen.
Disse tog busture gik rigtig godt, godtnok lidt forsinket, men det er forventet herude.
Jeg kom helt til at savne DSB i Danmark da selv DSB er bedre til at holde tidsplanen. Man skulle ikke tro det var muligt, men det er det altså.
Til gengæld så kostede turen på 870 km kun 43000 shillings det er små 150 danske kroner. Så alt i alt bedre end DSB hvis i sørger mig.

En af de helt fantastisk ting ved livet i et missionsland er, at hvis man kender nogle der kender nogle i den by man tager til, så har man allerede nogle venner i den by.
Et BDM missionærpar Daniel og Sandra var en uge før jeg kom til Sumbawanga lige flyttet til fra Congo. Sandra havde gået på sprogskole med Iben og Benny, som bor 100 meter fra min lejlighed i Iringa. Og som er min reserve familie hernede.
Så Sandra sørgede så fint for at jeg kunne komme med videre samme dag med en lastbil det gik til Kipili. Jeg ankom til Sumbawanga kl. 12.30 og lastbilen skulle forlade Kipili kl. 13. Men da chaufføren fandt ud af det var en Mzungu (ordret betyder Europæer, men blivet brugt om alle hvide hernede.) så skulle han lige have fixet sit ekstra hjul, og det endte med at klokken blev 14.30 før han var færdig, hvilket vil sige den vil blive mindst 22 inden jeg vil ramme Kipili. Så jeg valgte at vente til dagen efter også tage bussen istedetfor. På den måde lærte jeg også Daniel og Sandra at kende, da de var så gæstfrie at lade mig overnatte. Det var så dog en overraskelse, da jeg fandt ud af det hus jeg skulle overnatte i, var det selv samme hus, som min Farbror og Tante (Peder og Maria Schmidt) bode i da de var missionære i Sumbawanga for en del år siden. Verden er pludselig ikke så stor alligevel :-)

Dagen efter ankom jeg endelig til varmen og Kipili, noget af et chok. Kipili ligger nemlig i samme højde som Tankanikasøen, og lave højder betyder varme. Volontørerne i Kipili havde planlagt en overlevelsesestur til Krokodilleøen, hvor vi skulle tilbringe de næste to døgn. Så afsted det gik i en båd, over på en øde ø, hvor BDM volontørerne Signe L, Maria, Signe K og Simon (Mads den sidste volontører kom lørdag, da han lige skulle fra Sumbawanga først) som ellers skulle lave mad over bål, og sove i telt en loven plan.
Vi skulle bare lige lave et bål først, uden lighter eller tændstikker, men det var godt at Simon var ekspert på det område.
Så vi fik lavet mad der fredag aften og fik teltene op inden solen gik ned. Derefter så snakkede vi og spillede nogle omgange Uno inden sengetid.

Lørdag stod på afslapning, badning og en go gang afslapning mere. Da klokken blev omkring 15 var det tid til, at begynde på aftensmaden, som stod på spagetti og tomatsovs sammen med de to medbragte kyllinger.
Så Simon lærte Signe K at kløve brænde, mens jeg viste den kommende mæsterkirue Signe L hvordan man gjorder en kylling klar, til at tilberede over bålet. Maria var så "grill" mesteren. En ren succesoplevelse.
Kyllingerne sprængte alle former for karaktergivning vi havde forestillet os. Den var eminent. Eva og Jonas og deres børn kom derud om aftenen, for at overnatte, sammen med Mads. En hyggelig aften rund om bålet. Hvor man lige kunne skimte folks ansigter, og høre den konstante beroligende lyd af bølgerne der skyller op på stranden.

Søndag morgen gik turen så ellers tilbage til Kipili, hvor vi tog i kirke, dejlig oplevelse, at prøve at være i Kirke med kun omkring 30 andre mennesker. En sjælden oplevelse i Tanzania. Og endda en stor procentdel Wazungu. (flertal af Mzungu)
Mandag morgen gik turen så ellers tilbage til Iringa, som jeg ramte tirsdag middag. En dejlig lille ferie på en uge.

I må meget gerne bede for den bogtur jeg er på nu til Njombe, Songea og Tunduru indtil d. 16 At resten af turen må gå godt. Og bed for DLMs arbejde i Tanzania generelt, missionsarbejde er virkningsløst uden forbøn.

Tilsidst en lille notits, til jer alle sammen, og ikke mindst til mig selv.

"Glem ikke at tale med din Himmelske fader. Han glemte ikke at vække dig op igen i dag."

Bønnesvar

Bogtur til Dodoma - Singida - Igunga

Jeg sidder nu her efter endnu en dags bogsalg på bogtur her i Tanzania. Denne gang gik turen til Dodoma - Singida - Igunga. I Singida havde vi svært ved at finde en holdeplads den anden dag, så jeg skrev et oplæg på Facebook hvor jeg bad om forbøn, bare to timer senere stod vi midt i markedet og solgte på 3 eller 4 timer for en million, hvilket normalt er hvad vi sælger for på en go dag. Tak for hjælpen derhjemme, men mest af alt tak Gud fordi han er der når vi spørger om hjælp.

I går har ikke bare været en almindelig dag på bogtur, jeg fik lov at opleve bønnesvar lige foran næsen af mig, igen. Sidste gang jeg skrev et blogindlæg var jeg lidt fustreret, fordi vi ikke solgte andet end bibler.

I går fik jeg lov at møde en fyr der virkelig gerne vil lære mere om hvad det var han troede på og derfor også hvem Jesus var. Han tænkte ikke på hvordan andre så på ham, nej tværtimod. Efter at jeg og min kollega, evangelisten Haeyli havde snakket med ham i over en time (mest Haely, så go er jeg heller ikke til kiswahili endnu), det endte med at han købte 10 bøger. Ud af de 10 bøger var der kun 1 bibel resten var bøger til oplæringen, eller hjælp til at forstå biblen. For ham var prisen og udseende af bøgerne ikke det vigtigste, men derimod indholdet af bøgerne. Derfor var det godt Haeyli var der, for han ved rent faktisk, hvad mange af bøgerne handler om, mens jeg kun forstå ord hist og her i det teologiske sprog på kiswahili.

Herefter går turen ellers hjem af igen i morgen en by af gangen, hvor vi så gerne skulle ramme Iringa på Torsdag engang.

Jeg vil slutte af med et bibelvers, som jeg blev mindet om den anden dag, og nogle bedemmer.

Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gøre alle folkeslagene til mine disciple. Matt 28. 18 - 19.

I lyset i dette ord giver mit arbejde rigtig god mening.

Bedemmer:

Resten af denne bogtur, at det må gå som planlagt og uden nogle uheld. At vi må få solgt nogle bøger til mennesker der har brug for det.

At jeg må forstå sproget bedre, så jeg har mulighed for at snakke lidt med om hvad alle de gode bøger handler om, og derved sælge nogle af dem istedetfor bare endnu en bibel.

Min tur til Kapili om halvanden uge, hvor jeg skal besøge nogle danske BDM volontører i nogle dage.

Mine venner i Iringa, at jeg må lærer dem jeg har bedre at kende og få flere hvis muligt.

Guds fred

Min første bogtur

Jeg er nu kommet hjem efter min første bogtur. Det var en lille 5 dags tur, så jeg fik en lille fornemmelse af hvordan det er at være på bogture. Turen begyndte onsdag d. 23. Hvor Haeyli og jeg tog afsted fra Iringa til Mafinga om morgenen for at sælge bøger der hele onsdagen. Mafinga ligger halvanden times kørsel fra Iringa af hovedvejen mod Mbeya.

Dagen efter gik turen til Mgololo som ligger 3 -4 timer fra Mafinga af jordveje. Derude solgte vi så bøger torsdag for derefter at få en god nat søvn, hvilket er tiltænkt efter en dag stående ved en bil uden rigtig at lave noget andet end at vente på den næste kunde.

Fredag kørte vi så videre til en lidt større by Igowole 3 timer fra Mgololo. Der tilbragte vi hele fredag og lørdag med at sælge bøger. Her var der ikke så meget venten som der var de andre dage, for der var seminar fredag, lørdag og søndag i den lokale kirke. Efter det første seminar blev jeg inviteret af Biskoppen af Mafinga stift til at komme at spise middag med alle de forskellige præster der var tilstedet, det var en oplevelse for sig selv at få lov til det. Og jeg sad der som den eneste hvide og den eneste under 25 og spiste sammen med alle disse vigtige folk. Følte mig malplaceret. Senere på dagen oplevede jeg for første gang Tanzanier lovsyng, helt sikkert en oplevelse værd, og noget vi i Danmark kunne lære lidt af.

Kirken ser var seminar i/ved i Igowole

Bilen pakket ud klar til bogsalg. Lidt primitivt, da det er Hilux'en vi køre i og ikke Land Rover da den er på en længere tur

Lovsang under seminar med, med dans og sang af lungernes fulde kraft, fantastisk at opleve

Lørdag eftermiddag kørte vi tilbage til Mafinga for at finde et sted at sove, så vi kunne sælge bøger udenfor den lutherske kirke i Mafinga søndag. En forholdsvis stor kirke, der bliver totalt fyldt med mennesker hele to gange hver søndag, fantastisk.

Inden jeg begynde at køre bil herned troede jeg det vil være ret svært at gøre, da man køre i den forkerte siden af vejen, men nu føltes det allerede som rutine.

Der er skønt at være med til at brede kristen litteratur ud til Tanzanierne, og være med til at gøre Guds arbejde sådan. Men Tanzanierne går meget op i hvordan de ser ud, og som kristen hernede skal du helst have den rigtige bibel og sangbog, og gerne helt nye hele tiden. Ordsproget ”En bibel der er ved at falde fra hinanden, tilhører som regel en person, der ikke er ved at falde fra hinanden.”   Er ikke rigtig kommet hele vejen til Tanzania. Det medføre så, at vi helt klart sælger flest bibler, men tit til folk der allerede har mindst en. Mens alle de super gode bøger som vi har ikke bliver solgt. Disse bøger er virkelig gode og til en pris mellem 3 og 15 kr. for bøger der i Danmark vil koste mellem 50 og 350 kr. Dette er frustrerende.

Guds fred

Bede emner: 

At jeg må lære sproget godt nok til at kunne begynde at fortælle om hvad de gode bøger handler om så jeg kan sælge dem i stedet for en bibel mere.

At Gud må vise hvilke bøger jeg skal vise til hvilke mennesker, da der er bøger til mange forskellige situationer.

At jeg må finde nogle flere gode venner her i Iringa by.

Takke for tiden herned indtil nu, det er fantastisk at alt er gået godt indtil videre.   

15 dage i et nyt spændende land

15 dage er der nu gået siden jeg vinkede farvel til familien i lufthavnen i Danmark. 15 dage der er jo ikke så meget tid, så der kan vel ikke nå at ske så meget på så få dage. Men der må jeg så sige jeg har taget fejl, efter bare en uge lagde jeg en aften i sengen og tænkte at det havde været en eventfuld, men vellykke første måned pga. alle de ting der var sket på så kort tid.

Jeg tog som sagt fra Danmark d. 11 og landede i Dar es Salaam d. 12 om morgenen. Derefter tilbragte jeg de næste par dage i Dar, hvor jeg bl.a. var med på en bogtur i byen, så jeg fik en fornemmelse af hvordan ting foregår i Dar, det meste af en dags bog tur i storbyen går med at sidde i kø. Så for mig var det en lettelse at komme til Iringa, hvor der ingen kø er og hvor det hele er lidt mere Afrikansk og simpelt, lidt mindre morderne.

Iringa

Jeg var i den internationale kirke, den første søndag jeg tilbragte i Iringa, og det var en kæmpe succes, jeg mødte mennesker på min egen alder, og hvis man kan føle sige bedre tilpas og velkommen end jeg føler mig i selvskab med dem fra Kirken, så har jeg endnu det til gode i mit liv. Alle var rare, snaksaglige, og ville høre om hvordan det gik, hvordan Iringa nu var osv. Det var virkelig skønt at opleve.

Efter kirke kørte Francisca og Samuel Muck mig ud på sprogskolen, der ligger ved River Vally Camsite, hvis du endnu ikke har været der, så er det bestemt en af de steder der skal på din To Do liste. River Vally ligger i smukke omgivelser bestående af klipper, bjerge, en flod og massere af planter. Virkelig Guds fantastiske skaberværk i dets fulde udfoldelse. Hvad angår det med at lære sproget, så går det stille og roligt fremad, jeg har ingen problemer med grammatikken for en gangs skyld, men mit ordforråd er meget fattigt, og jeg har svært ved at huske alle de nye ord, som vi får hver dag. Ca. 50 nye hver dag. Jeg går på sprogskole sammen med 6 personer, der skal arbejde med at oversætte biblen til stammesprog her i Tanzania, de er alle ansat af S.I. L. Derudover så er der en Canadisk familie som er ved at starte en safari op herned, de er også på sprogskolen, og dem er jeg blevet rigtig gode venner med.  

En amerikansk familie flyttede hertil for under et år siden, og er ved at bygge deres hus, kun halvanden kilometer fra River Vally Campsite. Det er en virkelig skøn familie, der er virkelig indbydende, jeg var i fredags med deres tre børn og deres veninde ude at svømme i floden, en virkelig awesome oplevelse som helt sikker ikke er den sidste af slagsen her i Tanzania.

I lørdags var jeg ude på en farm og spille volley, sammen med en masse andre Mzungu (hvide mennesker). Der mødt jeg for første gang Chalotte, som skal bo lige ved siden af mig på Kompounden i Iringa. Hun virkede til at være en frisk ung pige, med smil på læben, så det skal nu nok blive hyggeligt. Også er der det kæmpe plus at hun taler DANSK og ikke Engelsk eller Kiswahili som alle andre gør.

Tak for forbøn

Bedeemner

At jeg må blive bedre til at huske ord, og derved bedre til at tale Kiswahili.
At Gud må hjælpe med at udfylde den plads jeg her taget herned for at udfylde.
At jeg fortsat må få gode venner og føle mig velkommen her i Iringa.

Es. 41.10

Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast. Es. 41.10

Jeg sidder nu en halv time før afgang i bilen mos lufthavnen, hvorefter turen så går til Dar es Salaam i løbet af natten, så jeg lander der 7.25 i morgen tidlig. Derefter er planen at jeg skal på sprogskole i en måned i Iringa, hvorefter jeg så skal starte arbejdet op som bogvolontør i Iringa.
Tingene er pakket og det hele er klar nu, nu kan man ikke gøre andet en at læne sig tilbage og nyde turen, og det arbejde jeg skal ned og foretage mig i Iringa.

Jeg kan nu kun stole på at Gud han har styr på det hele, for i mig selv har jeg ikke ret meget at byde ind med i forhold til det arbejde jeg skal ned og foretage mig.

Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast. Er et dejlig ord, at starte et år ophold i en fremmed kultur, væk fra venner og familie, med.

Gud har styr på det, og han lover i sit ord at lytte til hvad vi har at sige. De foldede hænder er enorm magt.

Bedeemner:
At der må være styr på alt det paktiske der skal være styr på, så der ikke er noget der går galt.
At jeg og min bagage må komme godt derned. 
At jeg må komme godt igang på sprogskole, og forblive sund og rask.