Langt om længe kommer anden halvdel af min Juleferie, med
billeder og video, som var fuldstændig nødvendigt til dette emne.
Resten af december måned kom til at gå med hygge med venner,
og med Charlotte og hendes familie som kom på besøg efter konferencen, og som
også var med til den store danske juleaftens fest hos Iben og Benny d. 24.
Efter en dejlig afslappet julehøjtid havde jeg nogle få
dages arbejde over nytår, hvor vi bl.a. skulle have den store optællingsdag,
hvor alt på lager og i butikken skulle tælles op inden salget igen kunne
begynde den 1. januar.
Besøg fra Kipili
Da jeg tidligere i 2014 havde været en tur i Kipili, kunne
jeg jo også forvente et besøg den anden vej. Dette besøg indtrådte så d. 2. januar,
hvor Mads, Simon og Signe kom på besøg en lille uges tid. Alle var BDM
volontører i Kipili tidligere. Planen var at Mads efter nogle dages besøg
skulle tilbage til Kipili og arbejde, mens Simon og Signe derimod var på deres
tur tilbage mod Danmark, med nogle stop hist og her undervejs. Som i også vil
læse mere om senere i afsnittet.
Simon bode her i Iringa som dreng, da hans far var
skoleleder på den danske skole i Iringa, i dens storhedstid, hvad angår
antallet af børn. Derfor fik vi jo nogle af hans barndoms minder med alt fra kaninopdræt
til firbens jagt, med slangebøsse.
Lørdag tog vi sammen ud til volleyball, hvor jeg for første
gang siden jeg forlod Danmark, rigtig fik spillet noget bold. Skønt at stå i
den situation, at man må se sig selv udspillet og bare må op på hesten igen, og
gøre det bedre næste gang J
Efter nogle hyggelige dage sammen med dem i Iringa skiltes
vores veje. Mads hoppede på en bus tilbage mod Kipili, mens Simon, Signe og jeg
tog bussen fra Iringa til Moshi, da vi nemlig havde aftalt en fælles tur til
toppen af Kilimanjaro. Fra d. 8 til d. 13. januar.
Kilimanjaroturen i dagbogsform.
Onsdag d. 7. januar
I dag stod vi op
omkring klokken 9 efter en tiltrængt nats søvn pga. de 13 timer i bussen fra
Iringa til Moshi, men og stå op til synet af Kilimanjaros sneklædte top ud af
vinduet fik de store smil og sommerfuglene i maven. Fire ½ dage fra nu af vil
vi forhåbentlig stå på toppen af Afrika.
Dagen kom til at gå med udlejning af udstyr til turen, da
vintertøj ikke lige er det man tænker på at tage med til Tanzania når man tager
hjemmefra.
Bagefter stod den på pakning til morgendagens strabadser.
|
Vores udsigt fra hotelvinduet |
|
Dagens videoopadetaring |
Torsdag d. 8. januar
Dagen i dag begyndte med en dejlig omgang morgenmad inden vi
blev hentet på hotellet og kørt til foden af Kilimanjaro ved Marangu gate, hvor
selve gåturen begyndte.
|
Dagens video opdatering ved forden af Kilimanjaro. |
|
Klar til opstigning ved Marangu gate |
Selve gåturen i dag foregik det meste af vejen i Regnskov,
som ellers ikke er det man ser mest af i Tanzania sådan generelt set.
Dagen i dag var en dejlig dag, hvor vi kunne gå stille og
roligt, de tre timers tid vi skulle gå op til første camp i 2720 meters højde.
Vi gik og hyggesnakkede hele vejen der op ad. De to første timer gik jeg
udelukkende og snakkede med vores assistentguide ”God is good” (Godi) som var
meget begejstret over at vi kunne snakke kiswahili, så han ikke behøvede at
snakke engelsk til os. Normalt sagde han at han havde mange tysktalende med
opad, og de havde generelt ingen kiswahili og kun dårligt engelsk. Derfor var
det for vores to guider en helt omvæltning at vi rent faktisk kunne gå og
hyggesnakke med dem, og få vendt forskellige emner, lige fra bjerget og
naturen, til det mere seriøse, hvad sker der egentlig efter livet her på
jorden. To meget frisk og rare fyre på 21 og 22 år.
|
Her ses vores to guider, Godi med rødt tørklæde og Simon
på stenen. |
Når turen går gennem regnskov møder man lidt af hvert.
|
Madpakketid med fantastiske kyllingburger |
|
Tætter på naturen kommer du ikke |
|
Sikkert ankommet til Mandara Hut i 2720 meters højde, sammen med Godi |
|
Vi var så heldige vi kunne sidde og spise eftermiddags snack, bestående af popcorn og kaffe i bar mave her i solen. |
Efter en lille pause, hvor vi ventede regnen ud, gik turen
lidt højre op, for at vende os til fysiks udfoldelse i højden. Da vi kom lidt
højre op og ud i det fri, var første gang på turen, hvor jeg følte mig rigtig
hjemme, for man kunne mærke vinden plus det var køligt, da det lige havde
regnet før vi gik derop i dag. Men det skal vi nu nok komme til at mærke mere
til længere oppe. Simon vores Guide nr. 2 sagde det normalt var mellem -15 og
-25 grader på toppen.
|
Billed fra det krater vi gik op til for acclimatation (vende sig til højden) i dag |
Fredag d. 9. januar
I dag gik turen fra Mandara Hut til Horombo Hut, hvilket var
en fem en halv times gåtur på 11 km. Alt i alt er vi kommet 1000 meter højre op
af bjerget, men selve turen gik rigtig meget lige ud ad og stille og roligt op
ad.
|
På vej mod Horombo Hut, nu over trægrænsen |
Det blev endnu mere koldt på vejen i dag, men det hjalp når
tågen lige forsvandt og solen kom frem, vejret skiftede meget i dag.
|
Lille status opdatering undervejs. |
Da vi kom til Horombo nød vi udsigten og det dejlige vejr
med solskin, nyder at det stadig er muligt at gå rundt i bare tær og nyde livet
i fulde drag.
|
Sikkert ankommet til Horombo Hut. |
Super go mad her til aften. I eftermiddags fik jeg mulighed
for at snakke med en Svensker der også var på vej op af bjerget. Præcis samme
tur som os, bare en dag foran. Hyggelig fyr, og fedt at møde en helt fremmede
også alligevel efter kort tid kunne snakke om nogle meget vigtige emner, når
det gælder himmel eller helvede, liv eller død.
Signe have i dag lidt hovedpine, pga. højden, men ikke det
helt store. Det betyder bare det er vigtiger at holde sig varm og få sovet/hvilet
nok.
|
Mit bedste lån, en dejlig varm hue, også endda med en fantastisk farve. Tanzania style FTW. |
|
Udsigt over Moshi by, er kun muligt at skimte byen om dagen, men her om natten var den meget tydelig |
Lørdag d. 10. januar
I dag blev en lidt anderledes dag, da vi ikke skulle videre
til næste camp, men derimod bare skulle gå 500 højdemeter op også ned igen, for
at lade kroppen vende sig til højden.
Super dejlig start på dagen med morgenmad i den dejlige sol,
og med spektakulær udsigt til Kibo (Kibo er det selve toppen hedder, der hvor
der er sne.) Og Mwenzi den lille top man altid ser til højre for den store på
billeder og malerier. Det højeste sted man kan se herfra hedder Stella Point,
og ligger ca. 1 times gang fra Uhuru Peak, som er Afrikas højeste punkt. Vores
MÅL.
Dagen startede egentlig fint nok ud med solskin, udsigt til
Kibo og godt vejr, men da vi kom til zebra rock 300 højdemeter over campen
begyndte regnen desværre.
|
Zebra Rock lige inden vi fik vores nok tiltrængte bad på resten af turen op og ned i dag |
|
Mwenzi peak, bare 10 sekunder før var der helt klart deroppe |
Da vi kom tilbage var vi heldige at få varm kakao og kaffe,
for at vi kunne få varmen igen efter vores tøj var blevet vådt på dagens gåtur.
|
Dagens opdatering, med masser vådt tøj, der skal blive tørt
i en hytte uden varme. |
Signe havde det knap så godt på vej op i dag, men det må vi
håbe forsvinder inden det for alvor går løst i morgen og i morgen nat.
Søndag d. 11. januar
I dag startede dagen igen rigtig godt ud med en skøn udsigt
og friske mennesker. Den første del af turen til Kibo Hut gik rigtig godt, og
vi var halvvejs højdemetermæssigt allerede efter halvenden time, men stadig med
et godt stykke endnu før vi ramte Kibo.
|
Internetcafe på vej mod Kibo. |
|
Tid til sjov og smil, her demonstrerer vi hvordan rednings
personalt løber alvorligt syge folk ned i en fart. |
|
Gruppen med Alpine ørken i baggrunden. Her finder man ikke
et træ eller en busk, hvis man skal træde af på naturens veje, man finder en
sten. |
Ca. halvvejs begyndte det at regne, og vi havde endnu ikke
fået spist vores madpakker, så det blev vi nødt til at gøre i regnvejr og med
frosne finger, da energi er meget vigtig når man bestiger et bjerg.
|
Endelig fremme ved Kibo Hut godt brugte og med frosne
hænder, efter middagspausen i regnvejr. |
|
Efter et par timers afslapning i sengen, og med en dejlig
omgang te, kunne vi så gå ud og se dette smukke syn, toppen af Mwenzi over
skyerne. |
|
En så unik og smuk skabning midt i det barske ingenting. |
|
Dagens video opdatering |
Omkring klokken fem var det så på hovedet i seng, efter
aftensmad, for at være klar til det sidste stykke op ad, klokken 12 i nat.
Mandag d. 12. januar
Dagen i dag, startede meget tidligt, med afgang fra campen
klokken 2400 midnat. Fra Kibo Hut til Uhuru Peak, i 5895 meters højde, er der
ca. 6 timers gang i meget stille og roligt tempo, da der også kun er 6 kilometer
derop alt i alt. På vejen er der to punkter, hvor nogle af de første bestiger,
har vendt om. Gilman’s point i 5681 meters og Stella Point i 5756 meters højde.
Turen gik op fra base camp, Kibo hut mod Gilman’s point
stille og roligt, der er en meget stejl skråning at gå på, så turen går zig-zag
op ad så langsomt som det overhovedet er muligt. Det er nemlig sådan at når man
er så højt oppe og det er koldt så må man ikke sætte sig og hvile mere end 30 sekunder
af gangen. Det fik vi gjort meget klar da vi i forgårs fik at vide at der var
en porter på en af de andre ruter der var død, fordi han var blevet træt og
havde sat sig ned lidt. Så turen gik stille og roligt opad, men det var tydligt
at mærke at musklerne manglede energi, både pga. den manglede O2 her
oppe i højden, og det faktum at man simpelt hen ikke kan spise ret meget uden
af få det dårligt heroppe. Efter halvanden times gang var jeg klar til at vende
om, for jeg havde simpelthen ikke meget energi tilbage. Det resulterede så i at
jeg mod min vilje tømte min mave fuldstændig for den smugle mad der var deri,
også ikke mindst alt det vand jeg havde indtaget. Denne hændelse gav mig rent
faktisk lidt mere energi, så jeg havde mulighed for at fortsætte lidt endnu, og
vores guider var meget gode til at opmuntre os hele vejen op.
Da jeg så tredje gang tømte maven, var jeg ved at få nok, og
gik og overvejede om det egentlig var det værd at tage resten af turen op, og
om det overhovedet ville være muligt for mig. Men endelig efter mellem 5 og 5 en
halv timer ramte vi Gilman’s point og jeg var lykkelig. Vi havde fået at vide,
hvis man kunne nå dertil, kunne man også komme hele vejen op. Vi fortsatte og
kom efter en god halv time til det næste punkt Stella Point, hvor det hele gik
op i en højre enhed.
Lige før Stella Point kom dette syn frem.
|
Solopgangen fra Stella point |
Det giver megen energi og være så heldig at opleve en så
smuk solopgang over skyerne.
|
En sjælden chance for et minuts afslapning, med solopgangen. |
Once in a life time experience, at
se solopgang på Kilimanjaro. Fik lov at se et lille glimt af hvor stor Gud er.
Hans smukke væsen og natur.
|
Stella Point ved solopgang. |
En go halv time senere ramte vi så toppen af Afrika. Den
sidste del af turen var igen virkelig hårdt for mig, da jeg simpelt hen ikke
havde mere energi. Det resulterede i af jeg faldt næsten helt i søvn flere gange
i gående tilstand, hvilket jeg aldrig har oplevet før i mit liv.
|
Endelig ramt toppen af Kilimanjaro fuldstændig tømt for
energi. |
Helt klart den største fysiske udfordring, jeg har gjort i mit liv. At løbe
32 km til skolernes motionsdag var en gåtur i parken i forhold til dette her.
|
Mission accomplished, toppen af Afrika, en af mine
barnedrømme, øverste på min ”to do liste” nu overstået. |
Lige så langsomt som turen gik op, lige så hurtigt går turen
nedad.
|
Her holder vi lige en lille pause på vej ned, allerede i
meget bedre tilstand kun 200 meter længere nede end toppen. Smilet er kommet tilbage her :) |
|
Billede der viser hvor stejlt det går nedad fra Gilman’s
Point |
Efter 4 en halv times gang ramte vi så igen Horombo Hut, i
3720 meters højde. Efter et stop ved Kibo Hut med lidt morgenmad og en time på
øjet. I dag da turen gik ned ad var det med rigtig godt vejr, og vi nød det
virkelig i fulde drag. Følelsen af succes er stor.
|
Tilbageblik på Kibo i det fjerne, hvor vi få timer før stod
på toppen, med en fantastisk udsigt. |
Tirsdag d. 13. januar
Sidste dag på Kilimanjaro. I dag stod vi tidlig op, da vi
skulle gå de sidste 18 km ned til gaten, hvor det hele startede for 6 dage
siden. Det føles som evighed siden vi startede, der er sket så meget på så kort
tid.
|
Gruppebillede med alle de mand der var med for at hjælpe os. |
|
Så var vi så heldige her til morgen at vores gruppe sang en
sang for os for at ønske os tillykke med turen hele vejen til toppen. |
|
Godt humør og solskin på vej ned i dag på sidste dagen. |
|
Tilbage på hotellet i Moshi, et diplom riger og ikke mindst
en oplevelse rigere for livet. |
Bedeemner:
Takke for at Gud han stadig holder sin hånd over mig, og omslutter
mig på alle sider.
Tak for at jeg føler mig rigtig godt tilpas herned, nyder
arbejdet og alle de små ekstra smil der følger med det.
Bede for et rigtig stort kristen seminar/vækkelsesmøde uge, der er
her i Dar es Salaam lige nu, hvor vi er med på sidelinjen og sælger bøger så
godt vi nu kan. Der er ca. 20.000 mennesker der har været med hver dag indtil
nu.
Tak for sproget, som Gud har lagt i min mund. Dette er en
kæmpe hjælp i forhold til arbejdet, og i forhold til at være lidt mere en del af
kulturen, selvom farven også er en stor barriere.